Nitrat og nitrit har en del tilfælles, og dog. Nitrat og nitrit bliver ofte nævnt side om side, men det er vigtigt at skelne mellem disse to stoffer, da de rent faktisk er forskellige. Nitrat
Bruges ofte i gødning og derfor kan nogle grøntsager, indeholder spor af nitrat. Spinat, salat, kartofler, rødbeder, selleri, fennikel, kål og porre kan indeholde rester af nitrat.
Videnskaben har vist, at store doser nitrat kan påvirke skjoldbruskkirtlen i en negativ retning. Du må dagligt indtage 3,65 mg nitrat pr. kg. Legemsvægt pr. dag. Det svarer til 219 mg nitrat hvis du vejer 60 kg.
I gennemsnit indtager danskerne kun omkring 45 mg nitrat om dagen, så der er umiddelbart ikke en stor risiko. Du skal ikke undgå de ovennævnte grønsager, selvom der kan være spor af nitrat. Bare du variere din kost og dit indtag af grønsager.
Nitrit
Nitrit anvendes ofte som et konserveringsmiddel, det er nitrit der sikre den lyse farve i vores kødpålæg. Produkter såsom hamburgerryg, saltkød og pølser bliver tilsat nitrit. Nitrit hæmmer væksten af mikroorganismer, og derfor forhindre pølseforgiftning.
Du kan kende nitrit på varedeklaration – E249 og E250
EU har tilladt, at sætte 150 ppm nitrit til saltede kødprodukter, mens Danmark har en særregel der kun tillader 60 ppm nitrit. Denne særregel gælder indtil 2015. Det er sandsynligt at hele EU nedsætter grænsen for brug af nitrit.
