Reglerne for lightprodukter
Man har i Danmark regler for, hvornår fødevarer må sælges som lightprodukter. Reglerne er forskellige hvis du taler om fedtholdige produkter, frem for sukkerholdige produkter.For fedtholdige produkter gælder:
- at indholdet af fedt eller/og energi er reduceret med mindst 30% i forhold til standardvaren.
For sukkerholdige produkter gælder:
- at indholdet af sukker eller/og energi er reduceret med mindst 30% i forhold til standardvaren.
Derudover ses ”reduceret” og ”reduceret med x procent” oftere på en del fødevarer.
For at anvende disse betegnelser, skal:
- sukker- eller fedtindholdet i varen være reduceret med minimum 30% i forhold til standardvaren.
Derudover er reglen også at, der skal stå på produktet, hvad der gør dem til lightprodukter. For eksempel om det er reduceret fedt- eller sukkerindhold.
Er lightprodukterne så sunde?
Dette er et svært spørgsmål at svare på. Produktet kan nemlig godt være light med reduceret sukkerindhold, men uden at energiindholdet er mindre. Dette sker ofte for produkter der både indeholder sukker og fedt, som for eksempel kager. I disse situationer vil du altså ikke spare kalorier ved at vælge lightprodukterne.Flere undersøgelser har vist, at man ofte spiser mere, når det er lightprodukter. Så det vil sige at det som man eventuelt kunne have sparet i kalorieindtag, vil blive udlignet af den større mængde.
Derudover kan lightprodukter også få os til at længes efter søde sager, da vi ved indtagelse af lightprodukter med reduceret sukkerindhold, ikke får det sukker som hjernen ønsker.
Det vil sige at hvis du tænker over den mængde, du indtager af almindelige fødevarer, er der ingen grund til at vælge lightprodukterne.
Hvornår skal jeg så vælge lightprodukter?
Mange vælger lightprodukterne for at spare på kalorier, især i forbindelse med et vægttab. Det vil her være mest fornuftigt at vælge lightprodukter, der har et mindsket energiindhold. Det er ofte tilfældet i de sukkerholdige fødevarer, som næsten ikke indeholder fedt, såsom juice, sodavand, saft og syltetøj.I produkterne hvor der både er sukker- og fedtholdige, såsom kager og kiks, er energiindholdet ofte ikke meget mindre end i de tilsvarende almindelige fødevarer. Husk derfor altid at tjekke varedeklarationen på både light-udgaven og den tilsvarende almindelig fødevarer, for at sikre, at du sparer kalorier.