Få 20% rabat | Som Medlem af Viivaa får du 20% ekstra rabat. Se her hvordan >>

Grundlæggende fodbold-regler

fodbold

Kom godt i gang

Pointen med fodbold er at score mål ved, at flytte bolden ind i modstanderens mål. Det hold der har scoret flest gange efter endt spilletid, har vundet. Hvis holdene har scoret lige mange mål. Eller ingen har scoret, ender kampen uafgjort. I nogle tilfælde skal der findes en finder, det gøres ved forlænget spilletid og/eller en straffesparkskonkurrence.

De eneste der må røre bolden med hænderne, er målmændene. Alle de andre spiller, må kun røre bolden med fødderne. I foldbold bliver spillet ofte afbrudt, dommeren stopper spillet efter brud på gældende fodbold-regler, eller der scores mål. Her er der tale om, at boldene er ’’i spil’’ eller ’’ude af spil’’. Hvordan bolden sættes i spil igen, afhænger af hvordan spillet stoppede:

Efter mål, og ved en halvlegs start: bolden gives op fra midtercirklen.
Bolden sparkes ud over sidelinjen: indkast til det hold, som ikke rørte bolden sidst.
Bolden sparkes over baglinjen af forsvaret: hjørnespark til det angribende hold.
Bolden sparkes over baglinjen af angrebet: målspark til det forsvarende hold.
Dommeren dømmer frispark: bolden gives til det ramte hold.
Dommeren dømmer indirekte frispark: bolden gives til det ramte hold - men de må ikke score direkte.
Dommeren dømmer straffespark: bolden gives til det ramte hold - der må sparke fra straffesparkspletten, uden andre modstandere end målmanden mellem bold og mål.
Spillet afbrydes af anden grund: bolden sættes i spil ved dommerkast

Forseelser, kort og frispark

Et frispark kan dømmes efter en række forskellige brud på reglerne, dog oftest i forbindelse med fysisk kontakt mellem spillerene. Hvis dommeren vurderer at en spillers handling er hensynsløs, kan han dømme frispark. Når et frispark tages, skal alle modstandere være mindst 9,15 meter fra bolden.

Ved mindre forseelser, som ved offside, farligt spil eller tilbagelægning til målmanden fra egen spiller, kan dommeren dømme indirekte frispark.

Ved større eller gentagne overtrædelser af en eller flere fodbold-regler eller ved "usportslig opførsel", kan dommeren straffe en spiller med en advarsel - gult kort, eller udvisning - rødt kort. To gule kort til samme spiller i én kamp, resulterer i en udvisning. Når en spiller bliver udvist, må han hold spille resten af kampen med en spiller mindre.