Få 20% rabat | Som Medlem af Viivaa får du 20% ekstra rabat. Se her hvordan >>

Crossfit

crossfit

Crossfit er baseret på funktionel træning, der konstant varieres ved relativ høj intensitet. I crossfit arbejder man udelukkende med funktionelle øvelser, og med det forstås bevægelser der kan bruges i dagligdagen.

Du arbejder ikke med styrketræningsmaskiner i crossfit.I stedet fokuseres der i crossfit på træning med gymnastiske øvelser som pull ups, dips, håndstandsøvelser, push ups, squats og sit ups. Derudover involveres der også løft som dødløft, squat, squat clean, clean and jerk samt presøvelser. Sjipning, løb og roning er andre typer træning du vil kunne stifte bekendtskab med i crossfit.

Flere gange om ugen sammensættes forskellige former for crossfit-programmer, så der ikke er en træning der er ens. Nogle dage arbejder man med en enkelt crossfit-øvelse, og andre dage har man en træning bestående af 10 forskellige øvelser.

Der er uendelige muligheder af sværhedsgrader når man vælger crossfit som træning. De forskellige sværhedsgrader kan laves i antal repetitioner, tid, runder, vægt osv. - mulighederne er ubegrænsede.

At kunne omstille sig og effektivt bruge den træning man laver, er endnu et af grundprincipperne for crossfit. Når man har besluttet sig for at lave noget aktivt i sin hverdag, er det derfor klart mere hensigtsmæssigt at udføre funktionel træning, hvor man arbejder ved høj intensitet, frem for stillesiddende træning der fokuserer på isolationsøvelser.

I crossfit arbejder man med princippet "fit." At være ’’fit’’ er ikke det samme som at opleve velvære og balance, men derimod skridtet videre. Der hvor blodtryk, kropsfedt, muskelmasse, fleksibilitet og andre vigtige målbare værdier går op i en højere enhed.

Viivaa ønsker dig god fornøjelse, med din træning!